Regn og IT en dårlig kombination

Udskriv PDF
vandNår det vælter ned over landet med regn, så bukker nogen IT systemer under - det utænkelige uheld er måske slet ikke så utænkeligt. I går brød Netplans IT system ned - på grund af regn. - Mange virksomhered er nødt til at gennemgå beredskabsplanerne endnu en gang efter sommerens kraftige regnskyl, siger direktør i Netplan, Torben Rune.

vand-elVand og IT er en skidt kombination, og selv om servere, routere og andet udstyr står pakket godt af vejen, i gode tørre og kølede IT-rum, så kan banale fejl alligevel lægge en installation ned. Det skete i går for Netplan, hvor en helt banal fejl lukkede vores IT system i 4 timer. Forklaringen er simpel: På taget af den bygning hvor vores sjællands-kontor ligger, har man i tidernes morgen - da bygningen blev opført i 70'erne, monteret en udendørs stikkontakt af den type der ses på billedet. Kontakten har formodentlig siddet ubrugt lige siden, og tidens tand har  gjort den utæt. Og i går gav pakninger og tætning åbenbart op overfor klimaet, og der løb regnvand ind i kontakten.

Dyre timer

Desværre var kontakten forbundet til den el-gruppe som forsyner bygningen med edb-strøm, og her kom effekten med det samme: Ingen strøm. En sådan banal fejl burde jo kunne løses på få minutter, og længe inden nødstrømanlæg begynder at lukke IT systemerne ned. Men sådan gik det ikke i dette tilfælde, for ingen kendte til kontaktens eksistens, og den blev først fundet og afkoblet efter nogle timers søgning rundt i bygningen. På det tidspunkt var Netplans IT systemer lukket godt og grundigt ned, og det tog yderligere yderligere godt en time før alle systemer var på plads igen.

Det utænkelige er slet ikke så utænkeligt

Mange af de planer der udarbejdes for kontinuerlig drift af IT er store og omfattende, og tager hensyn til tusindvis af forhold og situationer som kan tænkes at opstå. Derfor er det sjældent de store og spektakulære hændelser som lægger IT systemer ned, men små "ubetydelige" fejl som ikke burde opstå, og som ingen lige forestilledes sig da planerne blev lagt. - I et større driftcenter oplevede man f.eks. at diesel generatoren løb tør for olie efter få minutters drift da strømmen forsvandt. I beredskabsplanen havde man ellers meget omhyggeligt defineret, at generatoren skulle testes en gang om ugen, og det havde tømt olietanken. Desværre havde ingen tænkt på at der også skulle bestilles olie, fortæller Torben Rune. - Det er lige så dumt som at sætte en utæt stikkontakt på taget, men det sker og det er vanskeligt at opdage i tide.

Mange IT afdelinger har de seneste uger oplevet helt uventede problemer, når regnvand pludselig strømmer ind i serverrum, og sætter udstyr under vand. Står udstyret i en kælder kan man selvfølgelig have sine frygt, men mange virksomheder har oplevet, at f.eks. flade tage har givet efter for vandmasserne, så serverrum i 3. og 4. sals højde er blevet oversvømmet - til stor overraskelse for de driftsansvarlige. - Jeg har selv oplevet hvordan et serverrum på 2. sal i en ny bygning pludselig stod under vand, fordi der løb regn ind gennem køleanlæggets luftudtag på bygningens tag, forklarer Torben Rune, som også er ret sikker på, at mange virksomhered er nødt til at gennemgå beredskabsplanerne endnu en gang efter sommerens kraftige regnskyl.

rain

 
iconsmall

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev
9001_dnv_color