Brugen af lydsioder til belysning er for alvor ved at gribe om sig. Det sker til glæde for brugerne, som sparer på el-regningen og til glæde for miljøet. Samtidig har de nye lamper endnu en mulighed. Lyset i dioderne kan nemlig moduleres så lamperne kan bruges til datakommunikation. - Det åbner for en stribe nye anvendelser, som helt sikkert vil ændre på både vores hverdag og vores sikkerhed, mener teleanalytiker Torben Rune.
Det er forskere ved det tyske Fraunhofer-Gesellschaft som har bygge de særlige LED lamper til datakommunikation. Over et areal på 10 m2 har man opbygget en netværksdækning med LED pærer med en kapacitet på 100 MBit pr. sek. Fordi LED lamperne kan tænde og slukke meget hurtigt, kan datasignalet moduleres ind over lamperne, så lyset stadig ser helt ensartet ud for det menneskelige øje, men samtidig kan afkodes af en simple fotocelle modtager i f.eks. en PC.
Indendørs og envejs, men...
Da andet synligt lys naturligvis kan blande sig med lyset fra dioderne, virker princippet bedst indendørs. Samtidig er der ikke i første omgang lagt op til at også returkanalen (dvs. forbindelsen fra PCen til nettet) skabes vha. synligt lys. Men selv om de begrænsninger sætter rammerne for hvad teknologien kan bruges til, så er banen på længere sigt åbnet for helt nye anvendelser. For teknologien er billig - meget billig. Lysidoderne i belysningslamper moduleres i forvejen, og det kræver kun ganske simple ændringer i pæren at få den til at overføre data. Lys-modtageren er også yderst simple og dermed billig, og da hastighederne kommer op i nærheden af de hurtigste WiFi netværk, så er der gode grunde til at denne teknologi kan gå hend at blive et hit.
Mange nye anvendelser
Den mest oplagte anvendelse - og den Fraunhofer forskerne har øje på er, at lyset kan bruges på steder hvor radiobaseret kommunikation er besværlig. Det gælder f.eks. i nærheden af fintmærkende elektronik, medicinsk udstyr eller i passagerfly. Her kan områder dækkes med meget høj båndbredde, mens returkanalen kan skabes med f.eks. IR (infrarød) teknologi. Men ideerne stopper ikke her. Lys indgår naturligt i rigtig mange sammenhæng, og man kan f.eks. udmærket forestille sig, at bilers lygter udsender information til andre biler om f.eks. hastighed, pludselige opbremsninger osv, eller at lommelygter udstyres med signalgivere som f.eks. sender informationer om den redningsbåd lygten befinder sig i.
Højere hastigheder lige om hjørnet
De 100 MBit/s som forsøget i første omgang har vist er blot en begyndelse. Mange LED lamper kan nemlig sammensættes af forskelligt farvede LEDs, og hvis de indgår i kommunikationen regner man med at kunne nå på i omkring 800 MBit/s. Med en sådan hastighed kan der overføres ganske betydelige datamængder i selv ganske korte lysglimt - så korte, at vi næppe vil kunne opfatte dem med det blotte øje. Dermed kan en optisk kommunikationskanal vedligeholdes i omgivelser som ser næsten mørklagte ud.
Nu er optisk kommunikation jo ikke nogen ny opfindelse, og heller ikke lysbaseret kommunikation med luften som medium er ny. Det nye er, at man kan bygge kommunikationen ind i en hverdagskomponent som en elektrisk pære, der for et ganske beskedent beløb kan blive til et højpotent kommunikationsnet. Direktør i Netplan, Civilingeniør Torben Rune ser de nye LED pærer som en nærliggende mulighed. - I løbet af få år vil LED belysningen tage mere og mere af den klassiske glødetrådsbelysning. Samtidig stiger vores ønsker og forventninger til ultra høje båndbredder. Kan vi få dem ind i vores huse sammen med belysningen og uden meromkostninger er jeg ret sikker på, at den teknik vil få en udbredelse, siger han.
